Den ultimative liste over gaveidéer til asatroende
Leder du efter en gaveidé til din asatroende ven, bror eller kæreste, så læs videre. I denne artikel får du gaveforslag til en fyr, du holder af, og som er stor fan af de nordiske guder.
Smykker med de nordiske guder
Hvis din ven har kastet sin kærlighed over de nordiske guder, er der masser af muligheder for at give en flot og personlig gave. Religiøse smykker er en fantastisk måde at vise, at du støtter ham i sin tro. I dag er det muligt at finde alle slags smykker centreret om de nordiske guder og deres mytologi online i form af halskæder, øreringeog armbånde.
Det kunne være en halskæde med Thors hammer, Mjølner. Det kunne også være et bronze-vedhæng med Freja – én af de mest betydningsfulde figurer i nordisk mytologi. Hun er frugtbarhedsgudinde med ansvar for de helt centrale dele af livet som kærlighed, skæbne, fødsel og død.
Freja tilhører Vanerne og kom til Asgård som fange med faren Njord og Frej, hendes tvillingebror. Hun gifter sig med Od, som dog senere forlader hende.
Troen på Freja var vigtig for vikingerne og er blevet det for asatroende igen i dag. Man har fundet smykker af Freja overalt i Danmark, og en Freja-amulet i sterlingsølv som smykkevedhæng vil derfor være en smuk gave at give din ven.
Det kan også være, at han elsker livets træ, Yggdrasil. Giv ham dette symbolske smykkevedhæng, som er et af de mest populære blandt asatroende.
Bøger stimulerer fantasien
Hvis han elsker at læse, er bøger den oplagte gave til ham. Der findes masser af bøger inden for asatroen, som stimulerer læselyst og kan hjælpe ham med at fordybe sig i sin tro på de nordiske guder.
En bog som “Nordiske guder” af Johan Egerkrans gennemgår alle de episke eventyr i den nordiske mytologi om Odins bror, monstre, guder og meget andet.
Det kunne også være “Odin og de andre guder” af Nils Hartmann, som i humoristiske beskrivelser kan berette om Odins gris, der altid sørger for mad i Valhal samt de storslåede fester med sang og dans.
Åndelige genstande kan styrke troen
Den sidste gaveidé er åndelige genstande. Uanset hvilken religion eller tro, man bekender sig til, har den troende brug for tid og rum til fordybelse. Hvis din ven bekender sig til de nordiske guder, kan du hjælpe ham med sin fordybelse i hverdagen ved at give ham en åndelig og religiøs genstand.
Det kunne være røgelsespinde eller smukke stearinlys til brug under hellige handlinger. Det kunne også være en bronzefarvet byste af Odin til brug under meditation og tilbedelse.
Det vigtigste er, at han vil kunne bruge genstanden i dagligdagen til at fordybe sig i livets store spørgsmål. En figur af Freja virker måske mindre mandigt end Thor og Odin, men tag ikke fejl.
Freja er ikke kun kærlighedsgudinde, men også krigsgudinde i nordisk mytologi. En ægte kender af asatroen vil derfor lige så gerne have et smykke med Freja som andre af de mandlige guder.
Find andre gaveideer til ham her.