Ideer til julegaven til manden i dit liv
Synes du også det er svært at skulle blive ved med at være kreativ, når du skal købe julegaver til din familie, kæreste og venner? Specielt din kæreste, som har nu har ønsket sig den samme deodorant tre år i træk, og nu synes du helt ærligt ikke længere, at det er spændende, at han ved hvad han får, inden han åbner gaven.
Du kan passende læse med her, hvis du søger lidt inspiration til hans julegave i år.
Gaveidéer til drengerøven
Kan din kæreste lide høj musik, adrenalinkicks og fart over feltet? Du skal vist have fat i en gave, der kan få hans puls til at banke hurtigere.
En rigtig god drengerøvsgave er fyrværkeri. Fyrværkeri er dyrt og enhver fyrværkerientusiast ville derfor blive glad for at få et tilskud til dette års indkøb. Hvis din kæreste gerne vil have lov til at vælge fyrværkeriet selv, kan du give ham et gavekort og gøre det til en tur mellem jul og nytår, hvor I tager på indkøb sammen.
Gaver, der får pulsen til at banke, kunne f.eks. være en dag på gokartbanen, bridgewalking, faldskærmsudspring eller lignende ekstremsportsoplevelser. Det kan også være I skal ud og klatre i en klatrepark en dag, eller lave en anden form for aktivitet, hvis I kan lide den aktive livsstil.
Den romantiske gave
Ladies, tiden, hvor det kun var mænd, der lavede store romantiske gestusser, er for længst forbi, og hvis du ikke allerede er med i kærlighedsræset, er det tid til, at du kommer det.
Giv din kæreste en romantisk date i julegave med alt, hvad der hører til af biograftur, gåtur langs søerne og romantisk middag for to med stearinlys og rødvin. Som mand er han helt sikkert ikke vant til en overraskelse som denne, og han vil med garanti blive glad – måske endda mundlam.
Find flere gode gaveideer til ham du holder af lige her.